Lægemiddelbetingede hårændringer

Vigtigste pointer

• Det meste lægemiddelrelateret hårtab er diffust udfald (telogen effluvium), der starter cirka 2-4 måneder efter start eller doseændring, og som regel går tilbage, når udløseren stopper. Cellegift er undtagelsen: det giver tab inden for uger og af og til permanent udtynding.
• Lægemidler kan også ændre farve (mørkere eller lysere), struktur (krøllet, glattere, skørt), vækst af øjenvipper og bryn og give uønsket hårvækst.
• Mange rapporterede sammenhænge er casebeskrivelser. For flere lægemidler er "forekomsten" en mærkningsangivelse eller et tal fra en sikkerhedsdatabase uden placeboarm. Tabellen viser den stærkeste evidenstype for hvert lægemiddel.
• Vægttabssprøjterne giver det klareste moderne signal: mærkningen angiver hårtab hos cirka 3-6 % på lægemidlet mod cirka 1 % på placebo, mest hos kvinder.
• Stop aldrig et ordineret lægemiddel på grund af udfald uden at tale med den, der har ordineret det. Blodfortyndere, antiepileptika, skjoldkirtel- og kræftmedicin er eksempler, hvor det kan være farligt at stoppe.
• Almindelige forvekslinger er selve sygdommen (skjoldkirtelsygdom, depression, svær sygdom), vægttab og lavt jern eller protein.
• Et lægemiddel startet i de samme måneder som en hormonel ændring (efter fødsel, overgangsalder, stop af p-piller) er let at give skylden fejlagtigt.

Hvordan lægemidler ændrer håret

Hårsække gennemløber vækst, tilbagegang og hvile. Lægemidler virker ved at dræbe voksende celler (cellegift), skubbe mange hårsække tidligt over i hvile (vægttab, retinoider, blodfortyndere og mange andre), ændre hormonbalancen (østrogenhæmmere), give immunvirkninger (checkpoint-hæmmere), ændre signalering i pigmentceller (KIT- og EGFR-hæmmere) eller åbne kanaler og receptorer, der får håret til at vokse (minoxidil, prostaglandinanaloger). En gennemgang fra 2016 bemærker, at systemiske lægemidler oftere forårsager tab eller ekstra hår end farveændring, og at det er svært at bevise årsagssammenhæng for farve. Ricci 2016

Hovedtabel

Evidenskolonnen henviser til lægemiddel-hår-sammenhængen hos mennesker.

Andre lægemidler med stærke hårvirkninger er dækket andre steder: finasterid, dutasterid og p-piller.

Hvad studierne viser

• Et systematisk review af 27 studier fandt, at mange lægemidler er forbundet med, at gråt hår får sin farve tilbage, men det meste i rapporter af lav kvalitet. Yale 2020
• En metaanalyse af 8.052 patienter, der fik målrettede kræftlægemidler, dokumenterede ændringer i pigmentet i hud og hår. Dai 2017
• Et review af hårlidelser hos kræftpatienter beskriver de vigtigste mønstre: hårtab, ændret hårstruktur og vækst af vipper. Freites-Martinez 2019
• Et review af kosmetiske bivirkninger ved antiepileptika omfatter 127 studier og viser, at valproat er det bedst dokumenterede lægemiddel for hårtab. Asadi-Pooya 2021
• Blandt 38 sorte kvinder er patienters egne beretninger om håret efter kemoterapi den vigtigste kilde til påstande om hårstrukturen. Wilson 2022
• En rapport om 15 patienter tyder på, at hovedbundskøling kan virke dårligere på meget tykt eller kruset hår. Dilawari 2021

Efter hårprofil

Effekter på pigmentet ses tydeligst i mørkt hår. Effekter på strukturen kendes først og fremmest fra patienters beretninger efter kemoterapi. Kvinder er overrepræsenteret i rapporter om hårfald ved GLP-1-lægemidler (ca. 4-8 % mod under 1 % hos mænd ifølge produktinformationen).

Myter og fakta

• Ikke alt hårfald fra lægemidler er permanent. Det meste går over; hårtab efter kemoterapi, der varer ved, er undtagelsen.
• Det samme lægemiddel kan have modsatte effekter (imatinib både fjerner og genskaber pigment; valproat giver hårtab, fenytoin giver mere hår).
• Hurtigt vægttab kan i sig selv give hårfald, og det er den førende forklaring på hårtab ved GLP-1-lægemidler.

Kort sagt

Notér, hvornår et lægemiddel blev startet i forhold til, hvornår hårfaldet begyndte (2-4 måneder tidligere er typisk), og få en læge til at tjekke ferritin, skjoldbruskkirtel, B12 og D-vitamin, før du giver lægemidlet skylden. Spørg den ordinerende læge om muligheder i stedet for at stoppe selv. Mistænkte bivirkninger kan indberettes til de nationale sikkerhedssystemer. Tal med en læge.